Vi finder det perfekte match
HR og rekruttering
– via erfaren HR-konsulent
De rigtige medarbejdere er altafgørende for en virksomheds succes – uanset om den har to eller 1.000 ansatte. 3XAndersen er med til at sikre, at du hyrer folk med de rette profiler og faglige kvalifikationer. – Som HR-konsulent og rekrutteringsfirma ved vi, at det perfekte match handler om kvalifikationer og kemi.
Når det drejer sig om HR og rekruttering, er 3XAndersen generalist med specialviden. Generalist betyder, at vi som rekrutteringsspecialister arbejder med mennesker inden for mange forskellige brancher og fagområder.
Vi rekrutterer for dig. Vi kan også afskedige for - eller sammen med - dig. Vi tilbyder desuden at være din eksterne HR-afdeling. Med et stort netværk af dygtige folk, masser af relevant erfaring og en høj grad af faglighed er vi klædt på til at hjælpe dig med at hyre de rigtige medarbejdere på alle niveauer.
HR-konsulent for store og små virksomheder Vi assisterer dig, der har en mindre virksomhed og gerne vil rådgives om, hvordan du ansætter den første nye medarbejder - og dig, der repræsenterer en koncern, som søger attraktive specialister eller nye ledere.
Når du ansætter folk og vil kvalitetssikre kandidaterne, er det ofte en god investering at trække på konsulenthjælp. Som eksperter i rekruttering kan vi sikre, at medarbejderen har det rigtige CV og passer ind i virksomhedens værdisæt og kultur. Det er med til at forhindre, at medarbejderen mistrives i sit nye job og forlader det kort efter ansættelsen.
Samarbejdet med 3XAndersen sikrer, at ansættelsen er et perfekt match mellem kandidat og virksomhed.
3XAndersen tilbyder bl.a.:
- Effektiv annoncering og screening af kandidater
- At tage referencer
- Relevante test af kandidat og den nye arbejdsplads
- At afdække, om kemien mellem kandidat og virksomhed matcher
- At fungere som ekstern HR-afdeling
- At være bisidder omkring den svære samtale eller afskedigelser
- At fungere som sparringspartner til ledere på alle niveauer
- At sætte hold til bestyrelser og advisory boards
Test via e-stimate
Søren Andersen er certificeret i at anvende en række anerkendte test, HR-analyser og personprofiler som e-interpersonal, e-teamprofile, e-fivefactor (DISC) og teamtest af forskellige ledelsesgrupper (360 graders Feedback).
Vi tester via e-stimate, hvis materiale er udviklet med afsæt i den skandinaviske virksomhedskultur og baseret på anerkendt forskning. e-stimate er kåret som Danmarks bedste testudbyder tre år i træk og bliver fremhævet for, at deres test er dybdegående og samtidig lette at anvende og forstå.
Den gode afskedigelse
Det er ikke kun omkring ansættelser, vi byder ind. Det er også, når det går ”den anden vej”. Måske er du i en situation, hvor du som leder mangler ekstern sparring til at få afsluttet et samarbejde, reducere medarbejderstaben, foretage ”den gode afskedigelse” eller et outplacementforløb.
– Også her træder vi til med professionel rådgivning og vejledning.
Ledelsessparring
Når vi indgår i ledelsessparring, kan du være sikker på, at du får uvildig og neutral rådgivning fra en erfaren profil, der tør sige sin ærlige mening. - Vi brænder for at være med til at skabe overblik og resultater.
Hvis vi ikke selv har kompetencerne til at løfte de opgaver, du mangler hjælp til, skræddersyr vi det rigtige hold gennem et netværk af nøje udvalgte og dygtige samarbejdspartnere.
Søger du en dygtig bestyrelse, eller er du på jagt efter mennesker med de rigtige kompetencer, der kan hjælpe dig videre som virksomhedsejer?
- Vi sætter det rigtige hold til en bestyrelse eller et professionelt advisory board.
Lav en aftale
med Søren Andersen nu
3XAndersen tilbyder:
Facility Management
Hvordan drifter vi vores bygninger bedst muligt? 3XAndersen skaber overblik.
HR og Rekruttering
Vi finder generalister og specialister. Vi rekrutterer og sikrer det bedste match.
3xAndersen ApS
Søvænget 10, 8800 Viborg
Tlf. +45 6170 8588
CVR: 3798 5570